- Emilie Alida

fredag den 10. februar 2012

Lidt om fænomenet "Emilie Alida"



Hej Læsere!
Nu har jeg efter lang tids overvejelse endelig taget mig sammen til at skrive en blog.
Jeg har fået min inspiration fra blandt andet min kære lillesøster, Stine, der har en super fed blog som i kan se her og min veninde Laura der er modeblogger som i kan se her.
Min blog kommer dog ikke til at være som deres, da jeg næsten er deres diametrale modsætning.

Jeg er 18 år, og jeg bor i en forstad til København med min familie (håber snart på at kunne finde mit eget i det indre kbh). Jeg har en kæreste, Mark, der er en skøn langhåret matematiknørd og derudover er en inkarneret gamer. Efter omkring 1,5 år med ham, er jeg blevet en pige der både kan game og kommunikere med dem der gør (hvilket er ret brugbart når man går på htx).
Udover Mark, er jeg dybt forelsket i musik. Jeg har sunget siden jeg kunne gå (næsten) og bruger meget af min fritid på at høre og finde ny og spændende musik jeg kan gå op i. Jeg finder stor glæde i et håndværk der er ordentligt udført!
På trods af mit mere drengede gamer-jeg, kommer min ultra feminine side frem i at jeg elsker at stå i et køkken. Hvor cliché-agtigt det end lyder. Man kan smide mig derud til, hver en tid, og så vil jeg begynde at kokkerere. Jeg elsker at lave mad, men elsker endnu mere når folk skal spise min mad. Glæden ved at give ;)

Som alle andre piger, er jeg utrolig afhængig af at shoppe (når jeg altså har penge), så udover mad, musik, gaming og abstrakte hverdagstanker, vil jeg skrive og poste billeder af det skønne tøj jeg nu engang får brugt min hårdttjente SU på.

Håber i får noget ud af den indsigt i nu har i mit simple liv, jeg lover snart at lægge et RIGTIGT blogindlæg op ;)

- Emilie Alida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar